søndag den 30. december 2012

Disse to fine halsedisser blev til julegaver til mine to små niecer på 2 og 4 år. Det måtte tænkes lidt til denne opgave, da jeg ikke kunne finde en opskrift som var præcis som jeg ville have dem til at se ud.
Så disse to er lavet ud fra mål og lidt på skrømt. Men de er da blevet funktionelle og pæne. Den store af pigerne har så demonstreret at den også kan bruges om hovedet ;)
 
Lige pt har jeg nu gang i lidt forskelligt.. en ide som er ved at tage form, men om det bliver det eller noget helt andet må tiden vise. Derudover har jeg gang i at hækle et tørklæde... formodentlig til mig selv.. meeen man ved jo aldrig ;) Så er der gang i noget opgraduering af babyhue modellen som bliver brugt til neonatal afdeling. Ja babys hoveder bliver jo større som alt det andet af dem.. Så nu må vi se om den lidt større udgave kan bruges :)
 
Ellers bliver det nok kun til småting den næste tid, da jeg om ca en uges tid skal starte i arbejdsprøvning igen. Det glæder jeg mig nu til, både at komme i gang med det... meen dælme også at få den overstået og dermed forhåbentlig snart blive færdig med kommunen!
 
Dette bliver jo det sidste indslag for i år.. Så dermed håber jeg alle læsere har haft en god jul og kommer rigtig godt ind i det nye år :)

torsdag den 6. december 2012

Det blev da lige til en Bumle mere, som der var blevet forespurgt på. Han er nu også blevet fin.
Mon ikke jeg skal have en par mere lavet på et tidspunkt? :)
Nu er jeg så i fuld gang med de sidste julegaver og de skulle dælme gerne nå at blive færdige. Selvom jeg nu synes dagene forsvinder i den blå luft.. jeg synes ikke jeg får lavet ret meget, men når jeg kigger på nogle af de færdige ting så passer det jo ikke helt.

Når jeg nu bliver færdig med julegaverne, kan jeg komme i gang med nogle af mine helt egne ideer. Derudover har jeg lige fået to opskrifter fra Delicious crochet, det kribler godt nok også lidt i fingrene for at komme i gang med dem.
Det hele bliver dog sat lidt i bero når vi kommer til Januar, hvor jeg skal i arbejdsprøvning igen igen. Der vil der ikke være ret meget overskud til det hyggelige nørklearbejde.
Så nu må vi se hvor meget jeg når inden... :)

torsdag den 29. november 2012


Ja så fik papa da selskab af sin mama. Hun drillede en del, både fordi hun er sort og dermed var svær at se maskerne. Men også form og proportioner gav lidt problemer. Nu ved vejs ende er hun blevet fin synes jeg, selvom jeg måtte pille op flere gange undervejs. Størrelses forhold til hinanden har jeg forsøgt at ramme ud fra tegnede billeder som jeg har fundet på nettet. Disse to er ca 20 cm høje.
Nu er der så kommet lidt gang i Bumle. Meget af ham er lavet, nu skal der samles og laves hjul. At sy ham sammen tager nu også noget tid. Men han skal nok blive fin og færdig inden længe.
Så kan jeg komme lidt videre med et par halsedisser som skal være færdig inden jul.. :) Men det skal jeg nok nå, den ene er jeg næsten halvvejs med.
 
 
Her er så et sjal lavet i krokodilleskæls mønster. Nogle kalder det havfrueskæl.. På engelsk hedder det crocodile stitch. Så må man jo selv vælge hvad man vil kalde det. Sjalet her er dog et jeg har lavet i foråret, og før jeg startede bloggen her.
Men nu har sjalet fået en meget glad modtager, så det er jo skønt. Sjalet er så flot og specielt at jeg nu måtte have den med her på bloggen. Det er nok ikke det sidste jeg har lavet i den model, dog bliver det nok i noget andet garn. Sådan at den kan bruges både som sjal og tørklæde.
Denne udgave er lavet i 100 % bomuld og bliver meget tung som tørklæde. Jeg har lavet en udgave i mohair garn og det blev meget bedre som tørklæde.
opskrift og anvisninger til at lave den kan findes på youtube, hvis man søger på crocodile stitch shawl. Så bliver man ved til man når den ønskede størrelse.



 Det blev så til et lille slag/trøje.. den blevet opprioriteret så Eddie ikke skal fryse når han skal udenfor. Jeg synes han tog pænt imod den og har ikke bidt alt for meget i den. Det er kun selve selen der bliver tygget på, men den bliver der tilgengæld også tygget meget på når han ser sit snit til det.

tirsdag den 20. november 2012

Barbapapa blev så færdig.. ca 20 cm høj. Nu mangler han jo så bare Mama, men hende kan jeg kun arbejde på i dagtimerne. Det er fordi hun er sort og det er frygtelig svært at se til at arbejde i sort garn uden rigtigt dagslys.. men hun skal nok blive færdig :)

Det er jo rart når man kan se listen på to do listen svinder ind, men det gør det så ikke på listen over de ting, jeg frygtelig godt kunne tænke mig at lave på et tidspunkt. Så jeg kører med to lister i forhold til prioritering.. det er jeg nødt til :) Jeg kan jo ikk lave det hele på en gang, så er der jo aldrig noget der bliver færdigt, hvilket jo nu en gang er fedt at se tingene færdige.

Materialerne til Bumle er også samlet sammen, så den er jeg også snart klar til at gå i gang med. Jo jo.. Af phd'er jeg har er der blandt andet en halsedisse og en i kø til julegave, flere forskellige typer krammeting.. Phd = project half done.. ;) det lyder så fint..he he..
Deruover ender det vist med at jeg må forsøge mig med at lave et varmt slag til den lille Eddie, han ryster af kulde så snart han kommer udenfor. Jeg har nu egentlig altid været imod det der med at give hunde tøj på, men kan gøre en undtagelse når der er af praktiske årsager og ikke bare "til pynt".

fredag den 16. november 2012






Ja ja så fik jeg da også krammeuglen færdig.. jeg manglede såndan set også kun at sy den sammen da jeg skrev det seneste indlæg.. :) Uglen er ca 24 cm høj og opskriften er fra hjertegarns tilbehørs hæfter.
Jeg har dog ændret lidt på den. Fjerene på maven har jeg lavet anderledes end dem der står i opskriften. Ja jeg kan jo godt lide at sætte mit eget præg på tingene, selvom jeg har lavet det meste ud fra en opskrift. ;) Til fjerene har jeg brugt krokodilleskælsmønster.
Den kan også fås i to mindre udgaver, synes at huske at mellem str er ca 16 cm høj og den mindste er omkring 8 cm. Nogle bruger den mindste udgave til at hænge på barnevognsophæng. Uanset str er disse ugler da ret søde uanset farve.. :)

Ja så er der stadig et par julegaver der venter.. plus tre ting jeg har sagt ja til at lave på et tidspunkt. Det første er moren og faren fra Barbapapafamilien, bare i lidt større udgave end dem jeg har lavet tidligere. Så det er jeg lidt spændt på hvordan det vil arte sig, da det jo igen er uden opskrift og kun på vurdering af propertioner så det hele passer sammen.. Men udfordringer er jo sjove ;)
Så skal jeg have lavet en Bumle mere, jeg håber at jeg måske kan få tid og mulighed for yderligere at lave både en Bumle og McQueen mere. Bare så jeg har lidt til min kasse som stadig er lidt slunken.. :) Nu må vi se hvor meget jeg kan nå... Men det er jo dejligt at der er begejstring og glade modtagere af det jeg laver, så det ikke bare ender med at hobe sig op.
 
 
 
 

torsdag den 15. november 2012

Det er da også lige blevet til en elefant. Det er også en uden opskrift og ud af hovedet, men med inspiration fra billeder rundt om på nettet. Dem har jeg lavet nogle stykker af efterhånden, men det er længe siden jeg sidst har lavet en af dem. Så den er blevet sådan cirkus nogenlunde som de andre jeg har lavet tidligere, men nok ikke 100% ens. Men pyt det har jo sin charme, så er den jo sin egen. Men mon ikke modtager bliver glad?! :)

Det går ikke så godt med at fylde i kassen som jeg nævnte tidligere at jeg ville. Der har været meget til at se til.
Der arbejdes dog på en større krammeugle, som snart er færdig.

Tiden flyver og julen nærmer sig.. Et par julegaver skulle også gerne være færdig til den tid. Desuden har jeg fået sagt ja til et par andre ting udover julegaverne.. hm.. ja som sagt tiden flyver. De ting jeg har sagt ja til skal også være færdig inden nytår, da jeg skal starte i arbejdsprøvning igen. Der vil ikke være plads til ret meget andet end at forsøge at få kroppen til at hænge sammen og familie livet til at fungere i den periode.

Der er så også kommet nyt familiemedlem i form af en lille hundehvalp og den tager jo også en del tid i starten.. med tilvænning af nye omgivelser, renlighedstræning, socialisering, lydighedstræning mm.. På samme tid må katten jo heller ikke glemmes, så der forsøges på at dele opmærksomheden nogenlunde lige.
Så blev det lige til en lille applikationsugle, som er den første rå udgave..
En veninde ville frygtelig gerne have sådan en, så jeg tænkte det kan da ikke være mange ben i at lave sådan en. Med tanke på at jeg har lavet flere ting ud fra tegninger, billeder og film.. :) Så i gang med mig og endte med at få lavet en opskrift til min veninde så hun kunne lave nogle fine små ugler. :) De kan jo bruges til mange ting men nok især til hagesmækker, suttesnore og lign..
Her er opskriften til andre som måtte ønske den.. :)

krop.
Start med 3 lm,
1stgm i 1 lm,
hækl 9 stgm. (10 )
bryd garnet.
...
Start tilfældigt sted, og fæst garnet med 1 fm hækl 1 hstgm i samme maske,
2 stgm i næste maske,
1fm, 2lm,1 stgm i samme maske,
3 lm 1 km i 1. lm 2 stgm i næste maske,
3 lm 1 km i 1. lm 1stgm 2 lm 1 fm i næste maske,
2 stgm i næste maske,
1 hstgm og 1 fm i samme maske.
bryd garnet.

Øjne: Magisk ring med 6 masker af tyndt garn. bryd garnet. Øjne sys på det blå(her).

Pupil: Fransk knude eller en lille sort perle. Personlig ville jeg vælge den franske knude af sikkerhedsårsager. Dog har jeg på billedet brugt et par sorte små perler.

Næb: Er fæstnet med 3 tråde mellem øjnene og en maske ned.

Fødder:Hæft garnet i en m plus 1 fm i samme m, dette gøres to steder for at få fødderne. Man kan evt lave fødderne uden mellemrum.

onsdag den 14. november 2012

 Der er også blevet til lidt babyhuer og sæt. Blandt andet nogle hue og futter sæt som dette. Så fik jeg mulighed for at afprøve "djævlehuen" i en andel model strik i kun retstrik. Det er den lange siksak model nedenfor, før den er syet sammen. Til sammenligning har jeg en af de mange "djævlehuer" jeg har lavet inden sammensyning. Ja jeg må indrømme jeg holde mig til den model jeg har lavet hidtil, da den er klart nemmest og giver færrest sammensyninger.



 Så har jeg rettet op på nogle suttesnore som en veninde havde købt hos en privatperson. De var desværre ikke særlige pæne i mine øjne, men jeg er nok også meget kritisk overfor om håndarbejde er lavet ordentligt. Bestillingen havde lydt på suttesnore med gummiring til MAM sutter, men de kom med en hæklet løkke som på ingen måde kunne holde på sutten. Så jeg pillede det fra hinanden, startet det hele forfra, fik med en del bøvl fat i de silikoneringe som blandt andet bruges til disse snore og syet pynten på igen så det ikke er tydeligt på bagsiden.
Det er jo et præference spørgsmål, men jeg kan bedst lide at det ikke kan ses på bagsiden.







 
Ja så fik Jens da sin hue, så han ikke behøver at fryse om ørene til vinter.. :) Maven bliver heller ikke kold da jeg også har fået skiftet lynlåsen i hans jakke.. Det er ved at være længe siden jeg sådan har lavet sådan noget arbejde. Men det gik jo selvom det tog noget tid. Det startede med en opskrift, men endte med at blive improviseret. For jeg synes ikke helt striberne var rigtig og længden var ikke rigtig. Så eget påfund hele vejen igennem og det er da blevet meget godt :)

fredag den 19. oktober 2012

Så fik Barbapapa hele sin familie.. langt om længe. Sådan noget kan jo tage langt tid når der er hele 9 figurer i familien og det sker jo at der lige kommer noget andet i vejen. Men nu er de her og sikke noget pille arbejde med de små detaljer. Men jeg synes selv de er blevet gode :)

Det er endnu et projekt der er lavet ud fra hovedet og lidt kig på tegnede billeder, så farver og facon kunne blive så tæt på som jeg nu kunne.

Nu hvor familien her er færdig, har jeg kastet mig over en af de projekter som har ligget rigtig længe og ventet. Så nu håber jeg at jeg kan få den lavet helt færdig. :) Ja ja der er stadig flere halvfærdige projekter der venter, men Rom blev jeg ikke bygget på en dag..
Derudover har jeg forelsket mig i nogle andre tøjdyr, som står ret højt på ønskelisten om at blive lavet. Så er jeg blevet spurgt om jeg har nogle krammedyr liggende i kassen i øjeblikket og må indrømme at det er meget lidt. Så planen er nu hvor min finger har det nogenlunde godt igen, at få lavet lidt forskellige krammedyr til kassen.
Som om det ikke var nok, står der også en hue til Jens højt på listen og en udskiftning af en lynlås i hans jakke... Nej keder mig gør jeg ikke.. :)

tirsdag den 16. oktober 2012

 

 

Ja så bliver der strikket en del babyhuer og futter i forskellige str i øjeblikket.. Når hæklenålen nu må holde pause, så fingeren kan få lov at hele ordentligt igen.. Her er der lige et billede som giver lidt målestok forhold, til at forholde sig til. Det grønne sæt er str alm nyfødt 0-3 mdr og det blå er til de meget for tidligt fødte. Det er den mindste str jeg laver, der er også en str midt i mellem de to til de lidt for tidligt fødte. Den store str har jeg nu fået lavet lidt forskellige sæt, som også kan ses i tidligere indlæg. Der blev jo forespurgt på det, så nu laver jeg et lille lager af disse sæt. Resterne af garnet fra div sæt bliver lavet til huer til neonatalafdeling som en god sags tjeneste. :)
Der er også et sæt i råhvid/beige, men det mangler lige at blive syet sammen og få snøre.
Derudover har jeg haft travlt med at lave videre på resten af Barbapapas familie og de er snart færdige. Så når alle er helt færdig bliver der lavet et familiebillede og lagt ind. :) Så i dag timerne kan der hækles lidt og om aftenen kører strikkepindene.. Skønt :)
Listen af projekter bliver til stadighed længere, men det gør jo ikke noget for så er der jo altid noget at give sig i kast med.. hm.. ja lige nu udover Barbas familie har jeg 4-5 stadigt halvfærdige og ventende projekter liggende.. :)

tirsdag den 9. oktober 2012

Babyhuer og futter

 Ja Barbapapa har ikke lige fået flere familiemedlemmer udover rød, gul og blå.. Mama er dog undervejs og det samme er den lille orange. Der har været lidt mange ting om ørene den sidste tid.. nederdelen som jeg skulle lave til brylluppet blev så til et par bukser i sidste øjeblik..
Så fik jeg en ide om at lave en lille drage.. det kunne ikke vente, så alt andet blev lagt til side. Den er dog ikke færdig endnu.. Fordi jeg endte med hård hud på pegefingeren, som jeg så også kom til at pille i. Det resulterede i et hul i huden og en meget øm finger. ØV... nå men sidde helt stille med hænderne kunne jeg jo ikke.. Så frem med strikkepindene.. de rammer nemlig ikke den finger.. ;) Det resulterede i flere huer og futter. Første på pindenene blev en lille til neonatalafd.. men så skulle jeg liiiige lave en barselsgave bestående af hue og futter i str 0-3mdr. Det kom der så yderligere forespørgsel på, så nu har jeg fået den ide at lave nogle forskellige sæt. Både i tøse, drenge og neutrale farver, så jeg har lidt på lager når der komme en forespørgsel.. :) Lige nu er der gang i et sæt i grønmeleret garn..Det er lidt sjovt at se hvor "stor" 0-3 mdr er i forhold til de små str til neonatalafd.. jeg vil prøve senere at sætte et billede ind så man kan se forskellen!



lørdag den 15. september 2012

Ja så blev jeg færdig med udfordringen på oversættelsen af en engelsk opskrift.. I det forrige indlæg kan man se firkanten fra 1. omgang til sidste omgang..
Jeg håber der er mange der kan bruge både oversættelsen men måske også billedserien nedenfor. :) Så er det arbejdet værd!
Nu kan jeg så fortsætte mit projekt med Barbapapa familien.. :)

Omgang for omgang..

2. Omgang
1. Omgang

 


3. Omgang

4. Omgang

5. Omgang

6. Omgang

7. Omgang

8. Omgang

9. Omgang

10. Omgang

11. Omgang

12. Omgang og sidste :)


torsdag den 13. september 2012

Dette her var så udfordringen.. Eller udfordring var at lave den og samtidig oversætte fra engelsk til dansk. Måtte opgive at gøre begge dele på en gang. Så bag efter stod det på oversættelse.. Men det gav en rar følelse af at stadig være god til noget.
Det var godt nok svært at oversætte, for en ting er at læse en opskrift på engelsk en anden ting er, at oversætte til en dansk opskrift, der er forståelig for andre. Men håber mit slid giver glæde for andre når de så laver den smukke model firkant :) Egentlig skulle der have været en tynd lilla kant rundt om den sorte, men den valgte jeg fra. Fordi jeg har planer om at lave flere af denne type firkant og lave noget spændende ud af det.. Men det endelig produkt er jo langt fra færdig, og når det er færdigt, kommer der selvfølgelig også billede ind af det :)
Nu er Barbapapa farmand ikke helt alene længere.. De første 3 af ungerne.. Mutti og resten af ungerne dukker også op på et tidspunkt :)

I mellem tiden kom der lige en udfordring, som jeg ikke kunne lade ligge.. ;)...

søndag den 9. september 2012

Hovsa hvem kom nu der? Jamen der har vi jo Barbapapa far. Så mangler han jo kun konen og alle ungerne.. :)
Farmand her er ca 12 cm høj. Han glæder sig vist til at få selskab.

Ja sideløbende har jeg jo flere andre projekter kørende.. så som den nederdel, som jeg forhåbentlig skal og kan have på til brylluppet sidst på måneden.

Så har jeg stadig et par halvfærdige tøjdyr liggende, som jeg ikke rigtig kan få taget mig sammen til at lave færdig.. hmm nå det kommer jo nok.
Så er der jo blandt andet også lige mit etui til mine hæklenåle..

Skønt er det dog at jeg har fået bestilt og modtaget et par Clover hæklenåle. De er fantastiske og gode at have i hænderne. :)
 
Vupti.. så fik jeg lavet de to små turtelduer/lovebirds, som jeg faldt over på nettet den ene dag.. Så dem måtte jeg jo lige lave.. ;) Det skal være en lille personlig gave til et brudepar. Duerne er små og kan begge to være i en hånd, men søde synes jeg de er.
Opskriften har jeg fundet her..
http://www.crochetville.org/forum/showthread.php?t=116015

Så nu er der en ting mindre på checklisten.. men synes nu alligevel at, selvom der bliver krydset af efterhånden. Så bliver listen alligevel bare længere og længere af en mystisk årsag.. ;)

onsdag den 5. september 2012


Opskrift på Grissebasserne Mini, Midi og Mama.

Jeg har brugt 100 % bomuldsgarn med en tykkelse der passer til hæklenål nr 3 som også er den nål str jeg har brugt. Så man må justere nål str efter garnets tykkelse og ens hæklefasthed.

Når der tages ud og tages ind, forskyder jeg det sted lidt fra hindanden på hver omg for at det bliver en jævn cirkel. Så nogle af omg kan man starte med et par af de enkelte fm og så lave 2 fm i en m. Hvis man har indtagning og udtagning lige over hinanden på hver omg kan det give et mere kantet udseende. I opskriften skriver jeg dog hele tiden så det kommer oven på hinanden, men det er den letteste måde at skrive opskriften på.

Antal af farver, striber og bredde af striber er op til en selv.

God arbejdslyst J

Krop

Først slås 5 lm op og med en km i første lm dannes en ring.

1.omg. 6 fm om ringen.

2.omg. 2 fm i hver m (12m)

3.omg. 2 fm i en m, 1 fm skiftevis omgangen rundt (18m)

4.omg. 2 fm i en m, 1 fm i de næste 2 m, gentag omgang rundt (24m)

5.omg. 2 fm in en m, 1 fm i de næste 3 m. gentag omgang. rundt (30)

6.omg. 2 fm i en m, 1 fm i de næste 4 m. gentag omgang rundt (36)

7.omg. 2 fm i en m, 1 fm i de næste 5 m. gentag (42)

8.omg. 2 fm i en m, 1 fm i de næste 6 m. gentag (48)

9.omg. 2 fm i en m, 1 fm i de næste 7 m. gentag (54)

10.omg. 2 fm i en m, 1 fm i de næste 8 m. gentag (60)

11.omg. 1 fm i hver m hele omgang rundt (60)

12.omg. 2fm i en m, 1 fm i de næste 9 m. gentag (66)

13.omg. 1fm i hver m hele omgang rundt (66)

14.omg. 2 fm i en m, 1 fm i de næste 10 m. gentag (72)

15-28.omg. Fortsættes med en fm i hver m på hver omg. ( Man kan godt lave lidt flere omgang hvis man synes kroppen skal være lidt mere aflang end rund.)

Så starter man indtagning i samme tempo som der er blevet taget ud således..

29.omg. 2 fm sm, 1 fm i de næste 10 m og gentages gangen rundt. (66)

30.omg. 1 fm i hver m omg rundt. (66)

31.omg. 2 fm sm, 1 fm i de næste 9 m og gentages omg rundt (60)

32.omg. 1 fm i hver m omg rundt. (60)

33.omg. 2 fm sm, 1 fm i de næste 8 m og gentages omg rundt. (54)

De følgende omgange fortsættes med at tage ind på hver omg, hvor der bliver en mindre fm i mellem de 2fm sm.  Helt til man når ned på 30 m på en omg, der brydes garnet og hæftes.

Dette er kroppen til Mama grisen. Ved Midi og Mini er fremgangsmåden den samme, men Midi har kun 60 m rundt når man er færdig med udtagning. Mini har således kun 48 m rundt efter endt udtagning. Man skal dog huske de to omg hvor der ikke bliver taget ud, inden man når det 48m eller 60m hvis man laver Midi eller Mini. Ellers får de ikke en blød runding

Det er også samme fremgangsmåde når der skal tages ind igen.. Det antal masker mellem de 2 fm i en m, man endte med ved udtagning er det samme antal masker der skal være i mellem de 2 fm sm når man starte indtagning. Midi sluttes af med 24m og Mini med 18.

Put fyld i.

Tryne

Mini- som de første 3 omg af kroppen (18) derefter..

Midi- som de første 4 omg af kroppen (24) derefter..

Mama- som de første 5 omg af kroppen (30) derefter..

… laves næste runde med 1 fm i hver m, men kun i bagerste maskeled for at der kommer en lille ”stribe”. Man kan også bare bruge begge maskeled som man plejer, så kommer der bare ingen stribe, der ligesom markerer rundingen på trynen. Der efter fortsættes med 1 fm i hver maske 1 omg mere og afslut. Man kan også lave en ekstra omg, så bliver trynen en smule længere.. alt efter smag og behag.

Sy trynen halvvejs på ”hullet” i kroppen, put lidt fyld i trynen og sy færdig.

Ben

Mini – som de første 2 omg af kroppen (12), derefter… laves der som ved trynen 1 omgang med 1 fm i hver m i bagerste maskeled. Fortsæt normalt med 1 fm i hver m i 2 omgange mere. Afslut.

Midi- som de første 3 omg af kroppen (18) derefter… laves der som ved trynen 1 omgang med 1 fm i hver m i bagerste maskeled for at lave en ”stribe”. Så 3 omgange med 1 fm i hver m som normalt. Sidste omgang tages der ind 4 gange jævnt fordelt. Afslut.

Mama- som de første 4 omg af kroppen (24)… Laves der som ved trynen 1 omg med 1 fm i hver m i bagerste maskeled for at lave den lille ”stribe”. Fortsæt 3 omgange med 1 fm i hver m som normalt. Næste omgang tages ind 4 gange jævnt fordelt på omgang. Derefter 1 omgang mere med 1 fm i hver m. Afslut.

Lav nu tre ben mere magen til. Put lidt fyld i.

Øre

Mini- slå 6 lm op, 1 fm i 2. lm fra nålen og fortsæt med 1 fm i hver m rækken ud (5 m). Hver rk vendes med 1 lm som ikke tæller. Der tages nu ind både først og sidst i hver rk indtil der kun er en m tilbage.

Midi- slå 8 lm op, 1 fm i 2. lm fra nålen og fortsæt med 1 fm i hver m rækken ud (7m). Hver rk vendes med 1 lm der ikke tæller. Der tages nu ind både først og sidst i hver rk indtil der kun er en m tilbage. Afslut.

Mama- slå 8 lm op, 1 fm i 2.lm fra nålen fortsæt med 1 fm i hver m, vend hver rk med 1 lm som ikke tælles med. Næste rk 1 fm i hver (7m), hver rk vendes med 1 lm som ikke tæller. Efter de 2 rk med fm tages der nu ind først og sidst i hver rk indtil der kun er en m tilbage. Afslut.

 

Hale

Mini- slå 8 lm op, 3 fm i 2. m fra nålen, fortsæt med 3 fm i hver m indtil sidste lm. I sidste luftmaske 1 fm.

Midi- slå 9 lm op, 3 fm i 2. m fra nålen, fortsæt med 3 fm i hver m indtil sidste lm. I sidste luftmaske 1 fm. 

Mama- slå 10 lm op, 3 fm i 2. m fra nålen, fortsæt med 3 fm i hver m indtil sidste lm. I sidste luftmaske 1 fm.

 

Øre, ben og hale sys nu på kroppen. Der broderes næsebor og øjne. Voila.. J

tirsdag den 4. september 2012

 Ja så blev Midi jo også færdig.. Så nu har vi alle tre Mini, Midi og Mama.. Nu må jeg så få skriblet opskriften ned. Der er flere der er begejstret for modellen og som har efterspurgt opskriften.. Det er jo dejligt! :) Så håber jeg at jeg kan skrive opskriften så den er forståelig for andre, men disse her er nu noget af det nemmeste.. Så mon ikke det nok skal gå?! :)

Puha jeg synes nu er der er alt for mange ting jeg gerne vil lave og helst med det samme.. ja ja hvorfor?? Lige nu er jeg begyndt at sy en nederdel til mig selv, da vi skal til bryllup sidst på måneden. Det lyder jo lige til, men jeg skal først liiiige have lavet et grundmønster, rettet det til, mønsterudviklet selve modellen af den nederdel jeg gerne vil lave og så endelig sy den.

Ved siden af rumler der jo div hækleprojekter videre i hovedet og på listen af projekter, en af dem er en sød personlig lille gave til brudeparret.. ih gad altså godt have et par arme mere, et par timer mere i døgnet og flere kræfter... ;) Utålmodig...nej da ;)

mandag den 27. august 2012

Jeg faldt lige over en opskrift på denne lille pusle bold. Jeg var bare nødt til at smide alt andet og lave den. Den kan pilles fra hinanden i tre dele. Den er blevet god og den er sjov at lave, så den er nok ikke den eneste eller sidste af slagsen jeg får lavet. Indtil nu har jeg kun set dem i stofudgaver. Så det er helt fantastisk at jeg nu har fået muligheden, da jeg selv har gået med tanken om at lave en i hæklet udgave. Jeg var bare ikke nået så langt i mit hoved til rent faktisk at få grejet hvordan jeg skulle lave den. Så tak til hende der har lavet opskriften og gerne vil dele den.

Til dem er måtte ønske opskriften kan den ses via dette link, hvor jeg selv har fået den fra..

Thank you for sharing this pattern on this website.
http://www.lookatwhatimade.net/wp-content/uploads/2011/06/Amish-Puzzle-Ball-Crochet-Pattern.pdf

fredag den 24. august 2012

Lidt ny udgave af min tidligere grissebasse model.Trynen er blevet tilpasset lidt bedre. De er da blevet meget søde.. Dette er mini og mama gris, og planen er at der også skal være en midi gris.. den kommer nok inden længe.

Der er så meget jeg gerne ville lave, men tid og kræfter slår altså langt fra til for tiden.. meeen lidt bliver der da færdigt :)

Jeg har nu også et par omforandringsprojekter på listen. Et par store T-shirts skulle gerne blive til et par fine tunikaer..

Da der er kommet et par forespørgsler på krammedyr, må jeg hellere få lavet nogle. Der står jo allerede lidt forskelligt på listen. Så kan jeg fylde lidt op i lager kassen, den er lige pt lidt slunken :) Det er jo dejligt at de vækker begejstring rundt omkring. Så det er jo en bonus udover at jeg synes det er sjovt at lave dem.

mandag den 13. august 2012


Kitty er kodeordet for tiden for små piger... Derfor måtte faster her jo lige i gang da jeg fik ideen om en lille Kitty bamse. Denne lille bamse er ca 16 cm høj og en god str til at en lille pige kan rende rundt med i hånden. Den vakte i hvertf fald begejstring hos Linea som blev 4 år i går. Bamsen startede med at skulle med på den nye cykel, så om på bagagebæret.. KLASK.. lidt senere fik hun så et dukkesæde til cyklen, hvor lille Kitty bamse og dukken Fifi kunne sidde.... Så mon ikke der skal laves et par stykker mere, det sker jo at andre også falder for noget af det jeg har fået lavet :) Hvis ikke andet så har jeg lidt på lager til andre små pigers fødselsdage.. :) Nu skal jeg jo bare lige huske hvordan jeg gjorde da jeg lavde den.. så næste bamse må tage lidt længere tid, så jeg kan forsøge at få opskriften skrevet ned.. ;)
Jeg har altså for mange ideer og projekter og for lidt tid og kræfter til at få dem lavet.. men så keder jeg mig jo heller ikke.. ;) Jeg synes listen over ting, jeg gerne vil lave bliver længere og længere, så det er godt jeg selv bestemmer fart og rækkefølge.. :)



torsdag den 9. august 2012

Så blev min lille ide med en Kitty rygsæk til små piger til virkelighed. Den måler ca 10cmx20cmx25cm med stropper der kan justeres fra 35 cm til 47 cm i længde. Der er bindebånd i toppen af tasken under klappen.
Jeg var begyndt at skrive opskriften ned, men halvvejs glemte jeg det og synes det var lidt svært at sidde bagefter og skrive hvad, hvordan og hvor jeg havde gjort de forskellige ting.. men halvdelen er da ikke så tosset, så hvis der skal laves en mere har jeg jo starten og må så se om jeg ikke kan få skrevet den sidste halvdel ned ligeså.. :)
De to nederste billeder er tasken fyldt helt op for at man kunne se hvor stor den kan blive.

Tørklædet til Jannie som nu er færdig og afleveret. Hun blev begejstret, så det var arbejdet værd. Jeg blev jo også lige mindet om undervejs hvorfor jeg arbejder mest med bomuldsgarn eller garn som ikke "fælder" så meget. På billedet er det ikke helt færdigt men der mangler kun nogle få rækker oppe på den lange led. Det gav et helt andet sjal/tørklæde da jeg nu fik den lavet i mohairgarn. Flot. :)

Jeg ved ikke hvad mønstret hedder på dansk men på engelsk hedder det crocodile stitch. Til dem der er interesseret findes der en video på youtube hvor de viser hvordan man laver det. Til sjalet her er der gået 2 nøgler af hver farve. Hvis man havde lavet det ensfarvet kunne man måske nøjes med 5 nøgler i alt afhængig af fasthed, nål str og hvor stort man vil have sjalet. Jeg mener at jeg har brugt nål nr 7 el 8 og jeg har i alt 10 stgm i hvert stykke skæl.

tirsdag den 24. juli 2012

Det er nu blevet til en ny og forbedret udgave af Bumle / Mater.

Det sker jo at når man laver den samme ting et par gange at man finder på nyt, der forbedrer det samlede indtryk. Denne nye udgaver ligner endnu bedre synes jeg.

Jeg har stadig min liste over projekter jeg gerne vil prøve at lave og den er ikke blevet kortere.. ;)
Dem der står øverst lige nu er en gris, som jeg har fået en forespørgsel på. Derudover har jeg en plan om at skulle lave min egen udgave af en Hello Kitty rygsæk til små piger..

Man har en plan til noget nyt spænder ben.. ;) Problemet er jo bare at hænderne ikke kan følge med hovedet... :)

mandag den 16. juli 2012






Jeg fik købt en "ny" lænestol i genbrug, da min gamle lænestol ikke kunne bruges mere. Det har været en lang søgen for at finde en jeg kunne holde til at sidde i. Oprindeligt ville jeg have en læderstol, men har ikke kunnet finde en jeg sad rigtig godt i. Så fandt jeg denne MEGA grimme stol, MEN jeg sad bare så godt i den. Egentlig ville jeg have slebet den, malet den, renset hynder og lavet ny betræk. Men at få renset sådan to hynder ville koste 1000 kr og det var lige dyrt nok til min smag.

Så det endte med at jeg købte nogle nye hynder, dvs en special skåret koldskumspude til sæddet og en stor, tyk dunpude til ryggen. Det gør bare stolen dejlig at side i, for rygpuden former sig til mig :) Skønt!

Et par billeder af før og efter..

Lige nu synes jeg træfarven er til at leve med, nu hvor puderne er blevet fine. Jeg har så planer om at skulle lave nogle lommer af stofrester fra puderne, til at hænge på armlænene. Så kan jeg jo bedre få plads til at have mine hæklesysler lige ved hånden.. ;)