torsdag den 29. november 2012


Ja så fik papa da selskab af sin mama. Hun drillede en del, både fordi hun er sort og dermed var svær at se maskerne. Men også form og proportioner gav lidt problemer. Nu ved vejs ende er hun blevet fin synes jeg, selvom jeg måtte pille op flere gange undervejs. Størrelses forhold til hinanden har jeg forsøgt at ramme ud fra tegnede billeder som jeg har fundet på nettet. Disse to er ca 20 cm høje.
Nu er der så kommet lidt gang i Bumle. Meget af ham er lavet, nu skal der samles og laves hjul. At sy ham sammen tager nu også noget tid. Men han skal nok blive fin og færdig inden længe.
Så kan jeg komme lidt videre med et par halsedisser som skal være færdig inden jul.. :) Men det skal jeg nok nå, den ene er jeg næsten halvvejs med.
 
 
Her er så et sjal lavet i krokodilleskæls mønster. Nogle kalder det havfrueskæl.. På engelsk hedder det crocodile stitch. Så må man jo selv vælge hvad man vil kalde det. Sjalet her er dog et jeg har lavet i foråret, og før jeg startede bloggen her.
Men nu har sjalet fået en meget glad modtager, så det er jo skønt. Sjalet er så flot og specielt at jeg nu måtte have den med her på bloggen. Det er nok ikke det sidste jeg har lavet i den model, dog bliver det nok i noget andet garn. Sådan at den kan bruges både som sjal og tørklæde.
Denne udgave er lavet i 100 % bomuld og bliver meget tung som tørklæde. Jeg har lavet en udgave i mohair garn og det blev meget bedre som tørklæde.
opskrift og anvisninger til at lave den kan findes på youtube, hvis man søger på crocodile stitch shawl. Så bliver man ved til man når den ønskede størrelse.



 Det blev så til et lille slag/trøje.. den blevet opprioriteret så Eddie ikke skal fryse når han skal udenfor. Jeg synes han tog pænt imod den og har ikke bidt alt for meget i den. Det er kun selve selen der bliver tygget på, men den bliver der tilgengæld også tygget meget på når han ser sit snit til det.

tirsdag den 20. november 2012

Barbapapa blev så færdig.. ca 20 cm høj. Nu mangler han jo så bare Mama, men hende kan jeg kun arbejde på i dagtimerne. Det er fordi hun er sort og det er frygtelig svært at se til at arbejde i sort garn uden rigtigt dagslys.. men hun skal nok blive færdig :)

Det er jo rart når man kan se listen på to do listen svinder ind, men det gør det så ikke på listen over de ting, jeg frygtelig godt kunne tænke mig at lave på et tidspunkt. Så jeg kører med to lister i forhold til prioritering.. det er jeg nødt til :) Jeg kan jo ikk lave det hele på en gang, så er der jo aldrig noget der bliver færdigt, hvilket jo nu en gang er fedt at se tingene færdige.

Materialerne til Bumle er også samlet sammen, så den er jeg også snart klar til at gå i gang med. Jo jo.. Af phd'er jeg har er der blandt andet en halsedisse og en i kø til julegave, flere forskellige typer krammeting.. Phd = project half done.. ;) det lyder så fint..he he..
Deruover ender det vist med at jeg må forsøge mig med at lave et varmt slag til den lille Eddie, han ryster af kulde så snart han kommer udenfor. Jeg har nu egentlig altid været imod det der med at give hunde tøj på, men kan gøre en undtagelse når der er af praktiske årsager og ikke bare "til pynt".

fredag den 16. november 2012






Ja ja så fik jeg da også krammeuglen færdig.. jeg manglede såndan set også kun at sy den sammen da jeg skrev det seneste indlæg.. :) Uglen er ca 24 cm høj og opskriften er fra hjertegarns tilbehørs hæfter.
Jeg har dog ændret lidt på den. Fjerene på maven har jeg lavet anderledes end dem der står i opskriften. Ja jeg kan jo godt lide at sætte mit eget præg på tingene, selvom jeg har lavet det meste ud fra en opskrift. ;) Til fjerene har jeg brugt krokodilleskælsmønster.
Den kan også fås i to mindre udgaver, synes at huske at mellem str er ca 16 cm høj og den mindste er omkring 8 cm. Nogle bruger den mindste udgave til at hænge på barnevognsophæng. Uanset str er disse ugler da ret søde uanset farve.. :)

Ja så er der stadig et par julegaver der venter.. plus tre ting jeg har sagt ja til at lave på et tidspunkt. Det første er moren og faren fra Barbapapafamilien, bare i lidt større udgave end dem jeg har lavet tidligere. Så det er jeg lidt spændt på hvordan det vil arte sig, da det jo igen er uden opskrift og kun på vurdering af propertioner så det hele passer sammen.. Men udfordringer er jo sjove ;)
Så skal jeg have lavet en Bumle mere, jeg håber at jeg måske kan få tid og mulighed for yderligere at lave både en Bumle og McQueen mere. Bare så jeg har lidt til min kasse som stadig er lidt slunken.. :) Nu må vi se hvor meget jeg kan nå... Men det er jo dejligt at der er begejstring og glade modtagere af det jeg laver, så det ikke bare ender med at hobe sig op.
 
 
 
 

torsdag den 15. november 2012

Det er da også lige blevet til en elefant. Det er også en uden opskrift og ud af hovedet, men med inspiration fra billeder rundt om på nettet. Dem har jeg lavet nogle stykker af efterhånden, men det er længe siden jeg sidst har lavet en af dem. Så den er blevet sådan cirkus nogenlunde som de andre jeg har lavet tidligere, men nok ikke 100% ens. Men pyt det har jo sin charme, så er den jo sin egen. Men mon ikke modtager bliver glad?! :)

Det går ikke så godt med at fylde i kassen som jeg nævnte tidligere at jeg ville. Der har været meget til at se til.
Der arbejdes dog på en større krammeugle, som snart er færdig.

Tiden flyver og julen nærmer sig.. Et par julegaver skulle også gerne være færdig til den tid. Desuden har jeg fået sagt ja til et par andre ting udover julegaverne.. hm.. ja som sagt tiden flyver. De ting jeg har sagt ja til skal også være færdig inden nytår, da jeg skal starte i arbejdsprøvning igen. Der vil ikke være plads til ret meget andet end at forsøge at få kroppen til at hænge sammen og familie livet til at fungere i den periode.

Der er så også kommet nyt familiemedlem i form af en lille hundehvalp og den tager jo også en del tid i starten.. med tilvænning af nye omgivelser, renlighedstræning, socialisering, lydighedstræning mm.. På samme tid må katten jo heller ikke glemmes, så der forsøges på at dele opmærksomheden nogenlunde lige.
Så blev det lige til en lille applikationsugle, som er den første rå udgave..
En veninde ville frygtelig gerne have sådan en, så jeg tænkte det kan da ikke være mange ben i at lave sådan en. Med tanke på at jeg har lavet flere ting ud fra tegninger, billeder og film.. :) Så i gang med mig og endte med at få lavet en opskrift til min veninde så hun kunne lave nogle fine små ugler. :) De kan jo bruges til mange ting men nok især til hagesmækker, suttesnore og lign..
Her er opskriften til andre som måtte ønske den.. :)

krop.
Start med 3 lm,
1stgm i 1 lm,
hækl 9 stgm. (10 )
bryd garnet.
...
Start tilfældigt sted, og fæst garnet med 1 fm hækl 1 hstgm i samme maske,
2 stgm i næste maske,
1fm, 2lm,1 stgm i samme maske,
3 lm 1 km i 1. lm 2 stgm i næste maske,
3 lm 1 km i 1. lm 1stgm 2 lm 1 fm i næste maske,
2 stgm i næste maske,
1 hstgm og 1 fm i samme maske.
bryd garnet.

Øjne: Magisk ring med 6 masker af tyndt garn. bryd garnet. Øjne sys på det blå(her).

Pupil: Fransk knude eller en lille sort perle. Personlig ville jeg vælge den franske knude af sikkerhedsårsager. Dog har jeg på billedet brugt et par sorte små perler.

Næb: Er fæstnet med 3 tråde mellem øjnene og en maske ned.

Fødder:Hæft garnet i en m plus 1 fm i samme m, dette gøres to steder for at få fødderne. Man kan evt lave fødderne uden mellemrum.

onsdag den 14. november 2012

 Der er også blevet til lidt babyhuer og sæt. Blandt andet nogle hue og futter sæt som dette. Så fik jeg mulighed for at afprøve "djævlehuen" i en andel model strik i kun retstrik. Det er den lange siksak model nedenfor, før den er syet sammen. Til sammenligning har jeg en af de mange "djævlehuer" jeg har lavet inden sammensyning. Ja jeg må indrømme jeg holde mig til den model jeg har lavet hidtil, da den er klart nemmest og giver færrest sammensyninger.



 Så har jeg rettet op på nogle suttesnore som en veninde havde købt hos en privatperson. De var desværre ikke særlige pæne i mine øjne, men jeg er nok også meget kritisk overfor om håndarbejde er lavet ordentligt. Bestillingen havde lydt på suttesnore med gummiring til MAM sutter, men de kom med en hæklet løkke som på ingen måde kunne holde på sutten. Så jeg pillede det fra hinanden, startet det hele forfra, fik med en del bøvl fat i de silikoneringe som blandt andet bruges til disse snore og syet pynten på igen så det ikke er tydeligt på bagsiden.
Det er jo et præference spørgsmål, men jeg kan bedst lide at det ikke kan ses på bagsiden.







 
Ja så fik Jens da sin hue, så han ikke behøver at fryse om ørene til vinter.. :) Maven bliver heller ikke kold da jeg også har fået skiftet lynlåsen i hans jakke.. Det er ved at være længe siden jeg sådan har lavet sådan noget arbejde. Men det gik jo selvom det tog noget tid. Det startede med en opskrift, men endte med at blive improviseret. For jeg synes ikke helt striberne var rigtig og længden var ikke rigtig. Så eget påfund hele vejen igennem og det er da blevet meget godt :)