torsdag den 6. december 2012

Det blev da lige til en Bumle mere, som der var blevet forespurgt på. Han er nu også blevet fin.
Mon ikke jeg skal have en par mere lavet på et tidspunkt? :)
Nu er jeg så i fuld gang med de sidste julegaver og de skulle dælme gerne nå at blive færdige. Selvom jeg nu synes dagene forsvinder i den blå luft.. jeg synes ikke jeg får lavet ret meget, men når jeg kigger på nogle af de færdige ting så passer det jo ikke helt.

Når jeg nu bliver færdig med julegaverne, kan jeg komme i gang med nogle af mine helt egne ideer. Derudover har jeg lige fået to opskrifter fra Delicious crochet, det kribler godt nok også lidt i fingrene for at komme i gang med dem.
Det hele bliver dog sat lidt i bero når vi kommer til Januar, hvor jeg skal i arbejdsprøvning igen igen. Der vil der ikke være ret meget overskud til det hyggelige nørklearbejde.
Så nu må vi se hvor meget jeg når inden... :)

8 kommentarer:

  1. Hej Maibritt.

    Jeg vil høre om du har en opskrift (Eller noter) på din fine Bumle som du vil dele? Jeg betaler gerne en skilling for den.

    Min svoger, som på trods af sine snart 21 år, er meget stor fan af biler, bliver i næste måned udlært kranmekaniker og derfor syntes jeg det ville være rigtig sjovt at kunne forære ham en kranbil aka Bumle til hans svendegilde.

    Håber du kan hjælpe.

    Kh Mie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mie,
      Ja det var da også en rigtig unik ide.. :)tak for dine fine ord og interesse.

      Jeg må dog desværre skuffe dig. Modellen er en jeg kun har i hovedet, da jeg ikke har fået skrevet opskriften ned endnu. Alle mine ting er pt i kasser og vil være det den næste måneds tid pga nyligt brud med kæresten, nu x-kæreste. Hvilket resulterer i en masse rod.
      KH Maibritt

      Slet
    2. Hej Maibritt.

      Øv, men sådan er det jo tit med de gode ideer :) Hvis du engang laver en opskrift skal jeg være den første til at afprøve :)

      Det lyder som en træls situation du står i, håber du snart får ro på.

      Kh Mie

      Slet
  2. Hej Maibritt, har du en opskrift på den skønne bil, jeg kunne godt tænke mig at lave den,

    God dag, Lise-Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lise-Lotte,
      tak for din fine kommentar. Jeg har desværre stadig ikke fået skrevet opskriften ned. Så den findes kun i mit hoved endnu. Beklager.
      mvh Maibritt

      Slet
  3. Hej kan jeg købe den opskrift af bumle , hilsen Sanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sanne,
      det kan desværre ikke lade sig gøre, da jeg ikke har skrevet opskriften ned. Så indtil videre findes den kun i mit hoved.
      Mvh Maibritt

      Slet
  4. Hej Maibritt
    Øv da også, jeg har lavet McQueen, så det ville være sjovt også at have Bumle
    God dag Mvh Lise-Lotte

    SvarSlet