søndag den 30. december 2012

Disse to fine halsedisser blev til julegaver til mine to små niecer på 2 og 4 år. Det måtte tænkes lidt til denne opgave, da jeg ikke kunne finde en opskrift som var præcis som jeg ville have dem til at se ud.
Så disse to er lavet ud fra mål og lidt på skrømt. Men de er da blevet funktionelle og pæne. Den store af pigerne har så demonstreret at den også kan bruges om hovedet ;)
 
Lige pt har jeg nu gang i lidt forskelligt.. en ide som er ved at tage form, men om det bliver det eller noget helt andet må tiden vise. Derudover har jeg gang i at hækle et tørklæde... formodentlig til mig selv.. meeen man ved jo aldrig ;) Så er der gang i noget opgraduering af babyhue modellen som bliver brugt til neonatal afdeling. Ja babys hoveder bliver jo større som alt det andet af dem.. Så nu må vi se om den lidt større udgave kan bruges :)
 
Ellers bliver det nok kun til småting den næste tid, da jeg om ca en uges tid skal starte i arbejdsprøvning igen. Det glæder jeg mig nu til, både at komme i gang med det... meen dælme også at få den overstået og dermed forhåbentlig snart blive færdig med kommunen!
 
Dette bliver jo det sidste indslag for i år.. Så dermed håber jeg alle læsere har haft en god jul og kommer rigtig godt ind i det nye år :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar