tirsdag den 16. oktober 2012

 

 

Ja så bliver der strikket en del babyhuer og futter i forskellige str i øjeblikket.. Når hæklenålen nu må holde pause, så fingeren kan få lov at hele ordentligt igen.. Her er der lige et billede som giver lidt målestok forhold, til at forholde sig til. Det grønne sæt er str alm nyfødt 0-3 mdr og det blå er til de meget for tidligt fødte. Det er den mindste str jeg laver, der er også en str midt i mellem de to til de lidt for tidligt fødte. Den store str har jeg nu fået lavet lidt forskellige sæt, som også kan ses i tidligere indlæg. Der blev jo forespurgt på det, så nu laver jeg et lille lager af disse sæt. Resterne af garnet fra div sæt bliver lavet til huer til neonatalafdeling som en god sags tjeneste. :)
Der er også et sæt i råhvid/beige, men det mangler lige at blive syet sammen og få snøre.
Derudover har jeg haft travlt med at lave videre på resten af Barbapapas familie og de er snart færdige. Så når alle er helt færdig bliver der lavet et familiebillede og lagt ind. :) Så i dag timerne kan der hækles lidt og om aftenen kører strikkepindene.. Skønt :)
Listen af projekter bliver til stadighed længere, men det gør jo ikke noget for så er der jo altid noget at give sig i kast med.. hm.. ja lige nu udover Barbas familie har jeg 4-5 stadigt halvfærdige og ventende projekter liggende.. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar